Lundegårde - omlægning af markvej
Lundegårde - omlægning af markvej
Gistrup Beboerforening har fået flere henvendelser fra Gistrupborgere, der har bemærket, at
dele af den gamle markvej, Lundegårde, der forbinder Gammel Gistrupvej med området omkring Ørnehøj Golfbane vest for Gistrup er omlagt og delvist nedlagt. Markvejen benyttes flittigt til motionsløb og gåture i det smukke landskab.
Beboerforeningen finder det uacceptabelt, at en enkelt grundejer egenrådigt foretager en sådan omlægning med markant forringede adgangsforhold til følge. Vi har derfor indsendt en indsigelse til Teknik- og Miljøforvaltningen samt Teknik- og Miljøudvalget for at få Forvaltningen til at pålægge grundejeren enten at genetablere adgangsvejene, som de har været gennem generationer eller etablere nye, som ikke forringer forholdene for byens borgere og øvrige beboere i området. Du kan læse hele indsigelsen her [ Indsigelse_Lundegaarde.pdf ]
lørdag den 9. oktober 2010